På Valby Station er der opsat flere skilte med nummeret til Livslinien. Skiltene indgår i et pilotstudie, der ser ud til at have en positiv effekt i at formindske selvmord på sporene.

Et af de 12 skilte på Valby Station, som indgår i et pilotstudie
Foto: Amalie Hother Sørensen

Af Amalie Hother Sørensen & Emma Lindberg Larsen

Gennem de sidste to år har der på Valby Station været opsat 12 skilte med nummeret på Livslinien. Skiltene indgår i pilotstudiet ‘Efforts to Prevent Railway Suicides in Denmark’. Studiet er foretaget af seniorforsker og programleder af DRISP (Danish Research Institute for Suicide Prevention) Annette Erlangsen i samarbejdet med DSB, Banedanmark og Livslinien. Pilotstudiet er første skridt i forskningen for at reducere selvmord på de danske jernbaner. 

Annette Erlangsen: Der dør omkring 25-40 på grund af selvmord på de danske jernbaner om året – dog med undtagelse af visse år, hvor udsvinget er større.

Store økonomiske omkostninger

Selvmord på de danske jernbaner har store menneskelige omkostninger, men også økonomiske. I Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport fra 2006 fremgår det, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved selvmord på de danske skinner var 165 millioner kroner. Det svarer i dag til 202,5 millioner kroner. De præcise udgifter står ikke i rapporten. Trafikstyrelsen skriver, at pengene blandt andet går til politi, sygehuse og pension.

Nils la Cour, afdelingsleder for sikkerhedsafdelingen i DSB
Foto: Emma Lindberg Larsen

Ifølge Nils la Cour, afdelingsleder for sikkerhedsafdelingen i DSB, koster selvmord på de danske jernbaner DSB mange penge årligt – men det er ikke noget, DSB holder regnskab over.

“Når vi har ét selvmord, så er det ét selvmord for meget”

– Nils la Cour, afdelingsleder for sikkerhedsafdelingen i DSB

Selvom at DSB ikke holder regnskab over omkostningerne bag selvmord på sporene, opgør DSB omkostningerne i, hvor mange kunder der kommer rettidigt frem til deres destination. Hvis et tog bliver forsinket mere end 30 minutter, kan kunderne få kompensation for rejsen.

Når en person dør af selvmord på sporene, stopper al togtrafikken i området. Banedanmark spærrer sporet i begge retninger, og der bliver indsat togbusser. Allerede her kommer samfundet af med en stor regning. Der skal yderligere afsættes penge af til de medarbejdere, som arbejder over tid samt psykologhjælp. Politiet skal tilkaldes, og redningsarbejdet går i gang – selvom der sjældent er noget at redde. Omend det lyder forfærdeligt, så går ‘oprydningsarbejdet’ i gang til sidst, hvor der til tider også skal afsættes penge til reparation af de skader, toget muligvis har fået.

Explainer: Fakta om personer, som dør af selvmord på de danske jernbaner

“Den selvmordstruede tænker ikke: Nu vil jeg tage mit eget liv. De er i en så forpint situation, at de bare vil ud af tilstanden. Derfor valgte vi at bruge den tvivl, der er i personerne, til at minde dem om, at de faktisk kan få hjælp, når de ser nummeret på Livslinien.”

– Annette Erlangsen, seniorforsker og programleder af DRISP

Skilte kan muligvis reducere selvmord på perronerne

Pilotstudiet, som er nævnt i starten af artiklen, har kørt i over to år nu. Efter skiltene er blevet sat op på Valby Station, er der ikke forekommet ét selvmord på stationen. Årsagen kan muligvis være skiltene. 

I løbet af de første 14 måneder af studiet fik Livslinien 14 opkald fra 13 personer, som havde ringet ind til Livslinien, fordi de havde set skiltet på Valby Station. Her kategoriserede Livslinien én person som værende akut, hvilket betyder, at personen lige nu og her var i høj risiko for at udføre en selvmordshandling.

Livslinien har et dataark, de anvender, når de taler med brugere. Under studiets forløb har Livslinien tilføjet en boks, medarbejderne kunne krydse af, hvis brugerne havde set skiltet på Valby Station. Rådgiverne spurgte ikke ind til skiltet. Boksen blev kun krydset af, hvis brugerne selv fortalte det. Der er derfor minimum 13 personer, som har ringet ind til Livslinien, fordi de har set skiltet på Valby Station.

Annette Erlangsen påpeger, at studiet ikke er statistisk signifikant, da det kun er foretaget på én station. Derfor kan man ikke generalisere ud fra studiet. Dog erkender hun, at studiet muligvis har en positiv virkning:

“Vi kan ikke være 100 pct. sikre på, at studiet virker. Vi kan sige, at vi har observeret, at studiet ser ud til at have en positiv effekt.”

At studiet har en positiv virkning betyder ikke, at indsatsen er effektiv i at forhindre selvmord. Det betyder, at indsatsen har ført til, at nogle mennesker har set skiltene, og så enten dér eller senere har ringet til Livslinien.

Ifølge Nils La Cour koster skiltene omkring et par tusind kroner pr. skilt. Studiets næste skridt er hen over sommeren at sætte skilte op på 12 stationer landet over.

Den ultimative løsning er døre på perronerne – men det kan ikke realiseres

På metrostationer i Danmark er der døre på perronerne. Du kan først gå ind i toget, når dørene åbner. Der er ingen fri adgang til skinnerne. Så hvorfor har vi ikke det på perronerne?

På verdensplan har døre vist sig at være effektive. Annette Erlangsen mener, at det er den ultimative løsning til at reducere selvmord på stationerne. Problemet er, at man ikke kan opføre døre på togperronerne i Danmark:

“Togene har forskellige længder, hvilket betyder, at dørene sidder forskellige steder. Yderligere kommer der toge fra blandt andet Tyskland og Sverige, hvor dørene også her er forskellige fra dem, vi har i Danmark. Derfor kan døre på perronen ikke bruges. Det ville have været vores drømmescenarie – og der findes evidens for det.”

DSB lancerer nyt overvågningssystem

Udover pilotstudiet har DSB også selv udarbejdet andre tiltag for at reducere selvmord på de danske skinner. DSB har i samarbejde med et firma udviklet et system, der skal detektere, hvis en person bevæger sig ud på sporet fra en perron. Firmaets navn må ikke offentliggøres endnu, men redaktionen har kendskab til firmaet.

Systemet fungerer således, at mennesker gennem det termiske overvågningskamera er grønne. Så snart de bevæger sig ud på sporet fra en perron, bliver de røde. Hvis et menneske går fra ‘grøn’ til ‘rød’, går en alarm i gang. DSB ved ikke endnu, hvordan alarmen kommer til at fungere; om det er en alarm, der går i gang over højtaleren, en alarm til lokomotivføreren, så toget stopper, eller noget helt tredje, ved DSB ikke. I samarbejde med Banedanmark skal det besluttes, hvordan der bedst muligt kan blive reageret på en sådan alarm. Det vigtigste for DSB er, at folk kommer væk fra sporet.

Se, hvordan DSB’s nye overvågningssystem muligvis kommer til at fungere

Hvis overvågningssystemet viser et positivt udfald, ønsker DSB at afprøve systemet på Nordhavn Station. DSB forventer, at pilotfasen er overstået inden udgangen af juli måned. Prisen for pilotprojektet mellem DSB og firmaet er på omkring 380.000 kroner.

DSB har yderligere ambitioner om at indføre de såkaldte gatekeepers i forebyggelsen af selvmord på sporene. En gatekeeper er en person, der går på perronerne for at spotte folk, som kan være selvmordstruet. Restrail (REduction of Suicides and Trespasses on RAILway property) er et EU-forskningsprojekt, der forsker i at reducere selvmord på skinnerne. Studiet underbygger effekten af gatekeepers.

“Det er ikke økonomien, der driver os. Det er vores arbejdsmiljø og det, vi forhåbentlig kan hjælpe de mennesker, der er i en dyb krise.”

– Nils la Cour, afdelingsleder for sikkerhedsafdelingen i DSB

Belgien har opført hegn – hvorfor har Danmark ikke?

I Belgien har man opsat 13 kilometer hegn de steder, hvor personer oftest dør af selvmord på jernbanerne. Det har reduceret antallet af selvmord med 75 pct. de steder, hvor hegnet står. Prisen for hegnet i Belgien var 5,2 millioner kr. inklusiv fældning af træer, så der er bedre udsyn for lokomotivføreren, og installering af 18 porte. Ifølge Annette Erlangsen er det ikke muligt at opsætte hegn i Danmark og opnå samme effekt:

“Hvis der var ét sted, hvor der skete særligt mange selvmord om året, så ville det give meget stor mening at lave en indsats der. Sådanne situationer har vi heldigvis ikke i Danmark.” 

International selvmordsforskning viser, at hvis man forhindrer adgang til en metode, så er det en af de bedste strategier, som kan bruges. Her er hegn ved de hyppigste steder en god løsning. Men, der er et ‘men’.

“Vi har ikke nogle gode ledpunkter i Danmark, hvor vi, ligesom i Belgien, kan sætte 13 kilometer hegn op. Vi kunne måske sætte 500 kilometer hegn op langs strækningerne, men det er urealistisk stort. Vi er ikke sikre på, at det forhindrer selvmordshandlinger”, siger Annette Erlangsen, seniorforsker og programleder af DRISP.

Hos Banedanmark er de enige i, at der er udfordringer ved etableringen af hegn langs sporene. Martin Harrow, områdechef af kvalitet og sikkerhed, skriver i et skrifteligt svar:

“Hegn kan være en udfordring i forhold til en eventuel evakuering. Desuden vil opsætning af hegn langs banen give nogle praktiske udfordringer ved blandt andet vedligeholdelse af skinnerne.”

Et skridt tættere på løsningen

De menneskelige omkostninger ved selvmord på de danske jernbaner er store. Det påvirker mange mennesker – både passagerer, medarbejdere og pårørende. Men der er også et økonomisk aspekt af tragedien. Selvmord på jernbanerne koster samfundet mange millioner årligt på trods af, at selvmordsraten på skinnerne er lav sammenlignet med andre former for selvmord. Løsningen kan være skilte med nummeret til Livslinien. Når DSB lancerer deres nye overvågningssystem, kommer Danmark et skridt tættere på, hvordan selvmord på sporene kan reduceres.

Selvmord er et meget følsomt emne at skrive om. Derfor har teksten været til gennemsyn hos DRISP inden udgivelse.